Kim A. Jensen

Folketingskandidat for Liberal Alliance

Kæmper for et friere og rigere Danmark sammen med Liberal Alliance. Ønsker du også mere frihed, lavere skat, højere vækst og bedre velstand i Danmark, så stem på mig ved næste folketingsvalg.

Hvis du vil støtte min liberale kamp, så donér frivilligt en skilling igennem knappen herunder. Valgplakaterne vil blive hængt op i Billund Kommune og Varde Kommune.

Frihed, Teknologisk Optimisme og Vækst

Ved næste folketingsvalg, vil jeg være på listen over opstillede folketingskandidater i Sydjyllands Storkreds for Liberal Alliance.

Jeg stiller op for at kæmpe for Danskernes frihed og for at begrænse regeringens muligheder for tyranni overfor borgerne.

Ny teknologi skal tages imod med åben og fleksibel lovgivning – frem for unødig stram og forsigtig tilgang. Vi skal byde moderne teknologi velkommen, både når det kommer til dele-økonomisk teknologi (f.eks. Uber), nye transportformer, SoMe og energiudvinding.

Udnytte og tillade moderne teknologi. Om end det gælder selvkørende biler, elektriske skateboards, landburg eller atomkraftværker, så bør Danmark udnytte og tillade den moderne teknologi. Sådan kan vi overvinde mange af de helt store udfordringer i vores tid.

Opgør med statens ejerskabspolitik. Staten skal ikke konkurrere imod private, for de selvsamme skattepenge, som de private har smidt i statskassen. Derfor skal staten ophøre med at drive virksomhed og dermed ud af bl.a. SAS, DR og PostNord.

Borgernes frihed og rettigheder først. Jeg vil kæmpe for en ny retning for Danmark. Hvor borgernes frihed og rettigheder er først, hvor politikere og almene borgere begge er lige for loven. Borgerne skal have lov til at leve deres liv som de har lyst, så derfor skal alt lovliggøres, som ikke går ud over andres frihed. En god huske regel kan være: 1 regel ind, 2 regler ud.

Liberal gårdejer og tech-nørd…

Om Kim

Jeg er gårdejer og bosat syd for Grindsted sammen med min forlovede, vores to heste og tre stald-katte. Jeg har en kandidatgrad i IT-ledelse og arbejder for en Dansk IT-virksomhed.

Jeg har altid haft den holdning at alle i samfundet skal have det godt. Hvad der er godt, det mener jeg er op til den enkelte. For mig er det godt at flyve med droner, lege med SmartHome, bygge PC’ere og nørde med dimser og dutter.

 

Nedtælling til valg

Den socialdemokratiske regering har mistet sin støtte og derfor skal vi snart til valg!

Husk at stemme på valgdagen – d. 1. November.

Nedtællingen er sat i gang til dagen hvor Danmark skal have en ny regering:

Day(s)

:

Hour(s)

:

Minute(s)

:

Second(s)

Mit Første Landsmøde

I 2016 var jeg til mit første Landsmøde i Liberal Alliance. På dette tidspunkt boede jeg i Aalborg og gik på Aalborg Univeristet, hvor jeg læste Kandidat i IT-ledelse.

Det var også i denne tid, hvor jeg havde størst lejlighed for at debattere politik. Her indgik politik i forbindelse med gruppe-overspringshandlinger, hvor vi debatterede dagens hotteste emner med hvert sit politiske syn – én var radikal, én var enhedslisten, én var stolt socialdemokrat og så var vi to liberale. Dette førte til både mange frustrationer, men også mange læringer om de modsatte synspunkter og om hvor man var enig.

I et par år har jeg fokuseret på andre ting end politik – karriere, kærlighed og huskøb. I den tid har jeg tænkt ‘det der politik.. det er der nok andre der kan bedre end jeg’. Det er måske rigtigt nok – men jeg brænder stadig for en mere fri verden.

Året er en nu 2022 og jeg har valgt at stille op som folketingskandidat for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds.
Ved næste folketingsvalg vil jeg derfor arbejde for at udbrede de liberale budskaber, og på dén måde forhåbentligt bivirke til mere frihed i Danmark.

Hvorfor så Sydjyllands Storkreds? Jo – jeg har bosat mig med min forlovede lidt syd for Grindsted. Samtidig er Sydjylland ikke helt ukendt for mig. Jeg har altid haft familie i Sønderjylland og har selv boet et par år i Kruså – kun 1km fra den Dansk-Tyske grænse. Før jeg igen flyttede nordpå, nåede jeg også at gå på efterskole ved de to historiske sønderjyske landmærker Skamlingsbanken og Skibelund.